Teknikken er opstået efter princippet:
– ”Når man har høstet – og har fjernet strå og aks, så er DET GYLDNE KORN tilbage”.
Hermed menes, at der er sammensat en speciel behandlingsform ud fra flere forskellige metoder. Man har kort sagt taget essensen fra mange gode, erfarne behandlere og kogt det ned til een – men individuel – behandlingsform!
Men forudsætningen for at kunne udøve denne teknik er, at man besidder et grundigt bekendt til kroppens anatomi og fysiologi, og at man har evnen til at tilegne sig behandlingsmetoden, og har hænderne til at udføre teknikken.
Rørbæk Teknikken udvikler vi dagligt. Vi iagttager effekten af de metoder vi anvender, og på grundlag af de reaktioner vi får fra vores klienter, tilpasser vi behandlingen til det aktuelle problem. Dialogen med klienterne er meget vigtig for kvaliteten af behandlingen.
Rørbæk Teknikken bygger – som nævnt – på det hele menneske, og på teknikkernes komplementære effekt. Udgangspunktet er oftest en speciel behandling af bindevævet. Dernæst vurderer man de spændte muskelgrupper i kroppen. Disse løsnes – enten ved hjælp af Triggerpunktbehandling eller dybdeterapi. Det skal retfærdigvis her siges, at det ikke er nogen speciel behagelig, afslappende behandlingsform, da man nu går direkte ind på problemet og løsner op! – men derfor den effektfulde, langtidsvirkning! Her skal man ikke gå til behandling flere gange om ugen!
De øvrige behandlingsformer, som du kan læse om her på siden, inddrages i det omfang det findes formålstjenligt ud fra vores erfaring, og ud fra klientens ønske.