Bækkenløsning
Som jordemoder har jeg gennem årerne behandlet mange hundrede piger med bækkenløsning – både på sygehus, i jordemoderkonsultationen og i min private praksis.
Lige fra jeg startede min klinik, har jeg haft et godt samarbejde med lægerne på hospitalerne, de praktiserende læger, mine jordemoderkollegaer, sygeplejerskerne, sundhedsplejerskerne – samt henvisninger fra piger, som er blevet hjulpet af min behandling.
Det glæder mig selvfølgelig meget, at jeg stadig har det gode samspil med disse fagpersoner – når jeg selv har været indenfor det etablerede sundhedsvæsen i mere end 25 år.
Men – hvorfor bækkenløsning?
Heldigvis, er der ikke ret mange, der har en ”reel” bækkenløsning. Den kan nemlig være meget invaliderende for den pågældende.
De fleste lider af ”bækkengener” i mere eller mindre udtalt grad. Og det kan jeg afhjælpe.
Mit mål er, at holde pigen på et niveau, hvor hun stadig er arbejdsdygtig, – men måske på nedsat tid.
For mig findes der 2 forskellige former for bækkenløsning:
- Den hormonelle – relateret til hormonet Relaxin.
- Den muskulære – smerterne stammer fra overstrakte ligamenter, ledbånd og muskelgrupper.
Den 1. konsultation på Rørbæk klinikken
Der bliver optaget journal og her er det vigtigt at få oplyst, hvordan pigen har haft det inden hun blev gravid. Har der været rygproblemer tidligere, er der noget arveligt i hendes familie, hvordan er hendes arbejdsstillinger og hvad laver hun i sin fritid? – Alle disse parametre er vigtige.
Hvornår opstod smerterne første gang? – Hvordan er udviklingen og hvordan har hun det i dag ?
Jeg har oplevet, at mange har en medfødt skævhed gemt et eller andet sted i rygsøjlen/bækkenet og det er denne skævhed, der nu kommer til udtryk, når graviditeten indtræder. I takt med at livmoderen vokser, får bækkenet en anden hældningsgrad og dette kan medføre smerter i ryg/lænd og bækkenet. I et sådan tilfælde behandler jeg bindevævet, ligamenterne og muskelgrupperne.
Normalt går der ca. 3 uger mellem hver behandling.
Er bækkenløsningen primært udløst af den hormonelle påvirkning, som kroppen er udsat for i en graviditet, er prognosen lidt anderledes.
Man siger, at har du smerter i 2 ud af de 3 store led, har du bækkenløsning. D.v.s., symfysen og de 2 sacroiliacaled.
I dette tilfælde, kan behandlingen bliver suppleret med forslag til indtagelse af ekstra mineraler og vitaminer.
Forholdsregler, som at passe på med for hårdt fysisk arbejde, gå-, stå- og siddestillinger samt gode råd til aflastning i al almindelighed.
Jeg fraråder for megen brug af Trochanterbælte. Det er gerne musklerne der skal holde bækkenet og ikke bæltet!
Alt i alt er det en meget individuel behandling du får på Rørbæk Klinikken, når du har bækkenløsning!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!