Anton blev en glad dreng.

De første måneder i Antons liv, var han meget ked af det. Han sov korte perioder, hvorefter han vågnede og skulle trøstes ved mors bryst.
Sov godt i forældres arme og autostol, men fik ondt, når han sov på ryggen i lift eller vugge. 2 måneder gammel blev Anton første gang behandlet af Inge Marie, der konstaterede, at Anton havde mange spændinger i skuldre og ryg.
Måske skyldes spændingerne, han stod fast i bækkenet den sidste del af graviditeten (min egen teori). Efter få behandlinger kunne vi allerede mærke forskel, Anton kunne finde hvile og sove på ryggen, og vågnede ikke med samme gråd. Når han var vågen, var han også bedre tilpas. Det første år af Antons liv, holdt vi pauser med behandlingerne. Men måtte konstatere, at han igen fik ondt, virkede irritabel og sov afbrudt af gråd. Hver gang vendte vi tilbage til Inge Marie, og som et mirakel blev han glad igen. Nu er Anton 15 måneder, og han er en meget glad og aktiv dreng. Som alle forældre, ønsker vi vores dreng skal have det bedst muligt, hvorfor han fortsætter med behandling 1 gang om måneden. Det er en lille ting, men gør en meget stor forskel. Mette