Bedst af alt er, at min datter ikke er ked af det, hverken under eller efter behandlingerne. Inge-Maries rolige nervesystem smitter

Emma.

Jeg har så levet med generne i flere år – har forsøgt forskellige “løsninger” selv, men uden positivt resultat. Stadig smerter, og en træls hverdag.

Så fortalte en kollega mig om, at hun var blevet hjulpet af Søren på Rørbæk Klinikken, så jeg tænkte, at det kunne der vel ikke ske noget ved!
Jeg fik en tid, og Søren spurgte ind til hvor jeg havde ondt, hvornår jeg havde ondt, hvor stærke smerterne var, hvad jeg tidligere havde prøvet osv.
Og så begyndte det!

Allerede den måde han “masserede” hele min ryg på, føltes både lidt ømt, men meget “rigtigt”. Han talte om at der skulle løsnes, skabes balance og flow.
Jeg forstod det ikke helt, men det føltes godt. Derefter fik jeg akupunktur. Akupunktur havde jeg prøvet før, men ikke på den måde. Nåle i knæhasen, og jeg skulle fortælle,
hvilken nål jeg mærkede mest – begge knæhaser! Og så lå jeg ellers på maven, og nød musikken.
Næste step var at komme om på ryggen, og nu nåle først i knæene og derefter i fodleddene – Og så skete der noget meget mærkeligt! Den smerte, som jeg havde følt i mange år var væk!
Den forsvandt stort set da nålen blev sat i knæet. Søren sagde, at det skete tit, og at det er kroppens eget reparationssystem, der blev sat i gang med at “fixe” min ryg.
Jeg forstod det ikke – men det behøvede jeg heller ikke.

Efterfølgende fik jeg nogle akupunkturbehandlinger, og idag er mine smerter i ryggen helt væk. Engang imellem ringer jeg og får en tid, for bare lige at være helt sikker på at det ikke vender tilbage.
Mange tak for hjælpen Søren.

Frank A.

Det var især frustrerende efter jeg havde født, da mine sanser og funktioner i mine hænder stadigvæk ikke fungerede optimal. Jeg havde håbet det ville forsvinde efter fødslen, men nej.
Lægen sagde jeg skulle købe skinner til mine håndled, men dette havde absolute ingen effekt.

Jeg opsøgte Inge-Marie Rørbæk, da jeg havde hørt om hende gennem min svigermor. Det var egentlig min datter, jeg havde bestilt tid til, og det var i denne seance, at jeg spurgte Inge-Marie, om der var en mulighed for hun kunne hjælpe mig. Det mente hun, at hun kunne. 
Jeg må indrømme, at jeg var noget skeptisk, om hun nu også kunne det, da jeg synes mine gener var voldsomme. Men jeg ville for alt i verden også undgå operation!

Efter den første behandling med Inge-Marie føltes det stadig mærkeligt med prikken og stikken i mine hænder ligesom før, bare anderledes. Dagen efter var det som før og en anelse værre synes jeg. Inge Marie havde sagt jeg skulle ringe hvis det blev værre, men jeg tænkte jeg lige ville se den næste dag an. Næste dag igen var det samme og jeg tænkte jeg nok måtte ringe, men fik det aldrig gjort. Tredje dagen var som om der lettede en tåge, jeg kunne mærke små forbedringer og besluttede ikke at ringe. Som dagene gik blev det bedre! 
Efter 2 behandling hos Inge-Marie gentog det sig med de mærkelige prikken i hænderne og den efterfølgende dag blev det værre, men så stille og rolig forsvandt det i løbet af de næste dage. 
Idag venter jeg på min tredje behandling, og nu har jeg kun få gange summen i mine hænder om natten, men det er sjældent.
Jeg kan varmt anbefale denne form for behandling frem for operation, det har ihvertfald hjulpet mig af med mine gener.

Kate Philipsen

Det er fordi jeg har haft to discusprolaps, hvor jeg blev opereret for den første i januar 2005, og fik endnu en prolaps i april 2007, og den har jeg den dag i dag. 
Da jeg fik nr. to, fik jeg at vide, at jeg skulle lære at leve med den, fordi den sidder sådan, at man kan gøre mere skade, end gavn ved at fjerne den.

Så lægerne sagde, at jeg skulle have et morfinpreparat, til at tage mine smerter med. Men de kan tro nej, fordi jeg ved godt, hvad det gør. For da jeg havde den første, var jeg på Mandolgin, Ibumatin og Stesolid i 3 mdr., og jeg gik fra en vægt på 90kg ned til at veje 62 kg; og så kan man ikke passe et arbejde.
Så sagde min kone, at jeg skulle kontakte Rørbæk Klinikken, og prøve at få en behandling. Og det gjorde jeg så. Det har betydet, at jeg var fri for at tage morfinpreparat for mine smerter i ryggen, og jeg kunne passe min uddannelse som automekaniker.
Min sygehistorie:
I november 2004 fik jeg den første discusprolaps, og jeg lå hjemme med den i 3 mdr. inden den blev fjernet. Så var det genoptræning i 6 mdr. efter operation. Så blev jeg tilbudt 3 mdr. på et motionshold i Skive, og der var også tilknyttet en jobkonsulent, som skulle hjælpe med at finde ud af hvad man ville. Jeg ville meget gerne havde en udd, og begyndte på grundforløb i januar 2007, men en morgen i april, fik jeg discusprolaps nr. 2, og blev indlagt på Viborg Sygehus. Der fik jeg at vide at den sad sådan at de ikke ville fjerne den – så jeg skulle leve med den. Så var det på Mandolgin igen. Så fik jeg en tid ved Rørbæk og fik her at vide, at jeg skulle prøve at søge kommunen om  at få dem til at betale for behandling. Det  gik de med til, men i 2008 skulle jeg igen søge om det ved kommunen. De var ved at sige, at jeg selv skulle betale, fordi jeg havde haft for få sygedage det sidste år (!), men jeg fik bevilget behandlinger i min læretid, og jeg har fået en behandling  hver 3. uge indtil min læretid  sluttede her i juli 2011.
Det har været med til at jeg kunne gennemføre min uddannelse, som mekaniker uden de store problemer med min rygsmerter, og jeg gik derfra med et Svendebrev med et genmensnit på 7,8 efter den nye skala. Meget godt, for inden jeg var kommet i gang med min uddannelse, havde jeg fået at vide, at jeg var dum og kunne ikke tage en uddannelse, fordi jeg var ordblind!
Efter at jeg er færdig med min udd , har jeg gået nu i 3 mdr. uden behandling ved Rørbæk, og lige nu kan jeg ikke passe et arbejde på grund af smerter i min ryg. Hvordan kan man finde råd til sine behandlinger på 80% af dagpengene.  Det er ikke nemt, men jeg har taget mig råd til behandling igen, for ikke at skulle til at tage smertestillende medicin, og for at se om jeg igen kan komme ovenpå, så jeg kan være til, at være sammen med.
Min oplevelse er at jeg hellere vil havde behandlinger oppe ved Rørbæk, end at skulle  tage stærk smertestillende piller hverdag, bare for at holde dagligdagen ud.
De behandlinger, som jeg har fået af Søren på Rørbækklinikken, har givet mig et godt liv, og det vil jeg gerne fortsætte med!

Mor til Noah fortæller:

Min dreng Noah havde i nogen tid klaget over ondt i lænden og benene. Vi slog det lidt hen med vokseværk, da han er 9 år gammel og er vokset helt enormt meget de sidste 6 mdr.

Men inden for kort tid blev smerte mere konstante specielt ved sengetid var de til stor gene, og til vores store overraskelse var han blevet rigtig skæv i ryggen.

Jeg fik kontaktet lægen og vi fik ham undersøgt. Lægen henviste til en rygspecialist, hvilken vi kom til i Aarhus via vores sundhedsforsikring.

Men smerterne var nu så slemme, at han dårligt kunne sidde i bilen mere end 10 min, uden det var rigtig slemt.

En af Noah´s klassekammerater har i flere år gået til behandling for skæv ryg med rigtig gode resultater.

Så jeg kontaktede hans forældre og fik nummeret til Rørbæk klinikken. Lægen i Aarhus kunne jo ikke tilbyde behandling ved undersøgelsen, så vi blev nød til at gøre nogen inden vi kom til Aarhus.

Vi kom hurtig til ved Inge- Marie og hun var da heller ikke i tvivl om hvad der var galt med Noah.

Og hun fik ret. Beskeden fra Lægen i Aarhus efter undersøgelse og røntgen var, at Noah har scoliose

Der var ikke nogen behandling de kunne tilbyde da det var under 20 graders skævhed. Hvilket er meget fortvivlende når ens barn har store smerter. Men til alt held var vi nu i gode hænder på Rørbæk klink.

Billederne taler for sig selv. Det første billede er inden den første behandling hos Inge-Marie og besøget i Aarhus. Billede to er efter Inge-Marie har behandlet, og smerterne aftog meget de næste dage. Jeg forventede nok et hurtigt tilbagefald, men det var ikke tilfældet. Vi er dybt taknemlige for vi kunne komme så hurtig til ved Inge-Marie og behandlingen er så effektiv. Tusind tak til Klinik Rørbæk

Det hele startede en sommerdag for omkring seks år siden, hvor mine forældre blev opmærksomme på min skævhed i ryggen, da jeg løb rundt i haven i bikini. Da vi kom til lægen, vidste han ikke, hvad der var galt, og jeg blev derfor bare sendt til noget behandling ved en fysioterapeut.

 Da behandlingen ved fysioterapeuten ikke rigtig hjalp, og da jeg begyndte at få smerter i ryggen, gik vi til en ny læge. Den nye læge kunne med det samme konstatere, at jeg havde skoliose, og jeg blev derfor sendt videre til Odense Sygehus, hvor min skævhed blev målt til at være 40 grader. Omkring to år efter blev jeg overflyttet til Middelfart sygehus, hvor den første kontrol viste, at min skoliose havde forværret sig med omkring 5 grader, hvilket blandt andet var grunden til, at jeg startede med at træne i et fitnesscenter. 

Et års tid senere faldt mine forældre over Rørbæk Klinikken på internettet, hvor vi læste, at et af Inge-Maries specialer er skoliose. På grund af afstanden fra Odense til Viborg trak vi tiden lidt ud, og jeg forsøgte mig hos en alternativ behandler i Odense, der dog ikke kunne hjælpe mig. I mellemtiden kom jeg til endnu en kontrol på Middelfart Sygehus, der viste, at min skævhed nu var helt oppe på 52 grader, hvorfor jeg blev indstillet til operation. Vi var på det tidspunkt ikke i tvivl om, at vi ville give Rørbæk Klinikken et forsøg for at undgå, at jeg skulle opereres. I starten gik jeg til behandling ved Inge-Marie en gang om måneden, og til den første behandling sagde hun, at jeg skulle droppe træningen i fitnesscenteret med det samme, hvilket jeg så gjorde, fordi træningen kunne være årsagen til, at min skoliose var blevet forværret. Til kontrol på sygehuset få måneder efter start hos Inge-Marie viste mit røntgenbillede, at min skævhed var kommet ned på 49 grader. Min læge sagde, at det kunne skyldes måleusikkerheder på røntgenbilledet, men selv var vi overbeviste om, at det var på grund af behandlingerne hos Inge-Marie. Da jeg kom til kontrol igen to år efter, som var i juli i år, viste røntgenbilledet, at min skævhed nu er helt nede på 40 grader igen. Min læge var meget overrasket og sagde, at han aldrig havde set noget lignende før, og at jeg havde taget røven på ham. Udover selve Inge-Maries behandling, som jeg nu får hver 6. uge, har hun givet mig nogle udstrækningsøvelser og rådet mig til at gå i svømmehallen et par gange om ugen, og kombinationen af de tre ting er helt sikkert det, der har været med til at mindske graderne af min skoliose så meget, at jeg er sluppet for operation, og at jeg stort set ikke har smerter mere

Laura – 29. september 2014

På længere sigt håbede jeg på, jeg igen kunne dyrke andre former for idræt end rygsvømning og at cykle – uden hård belastning – på en kondicykel, hvilket jeg var ved at være godt træt af.

Inge-Marie gav hurtigt udtryk for, at det ikke var noget problem at rette op på mit bækken, og jeg følte mig overbevist af hendes tillidsvækkende væsen på trods af alle mine tidligere ryglægers forsøg, så jeg igen kunne få et liv uden smerter. Der var heldigvis ikke noget urteartigt eller alternativt over Inge-Maries meget rationelle forklaringer på, hvad mine smerter kom af, og hvordan hun ville rette op på dem igen. Så jeg følte mig hurtigt overbevist om, at det bestemt var værd at rive en dag ud af kalenderen hver 3. uge for at rejse frem og tilbage mellem Viborg og København.

Det var lidt af en omvæltning i en periode ikke at måtte løfte, ikke gå med høje hæle og ikke gøre rent, men jeg tog chancen, da jeg følte mig overbevist af Inge-Maries løsningsmodel. Forbedringerne indfandt sig da også hurtigt: allerede efter 2. behandling kunne jeg tydeligt mærke, at irritationerne i lænden blev mindsket betragteligt. Efter 3. behandling stod mit bækken lige igen, og efter min 4. tur i Jylland fortalte Inge-Marie, at mit bækken holdt sig fint lige, og min rygmuskulatur var så medgørlig, at jeg nu blot skulle vente på, at kroppen fik rettet sig selv op, så jeg på sigt kan leve uden irritationer i kroppen.

Om end der er temmelig langt mellem København og Viborg har det været den bedste tid, jeg har givet ud de sidste par måneder!

Selv om vi foreldre var noe forberedt på at Pia kunne få skoliose siden hennes mor fikk det da hun var omtrent på samme alder, så ble vi både sjokkerte og veldig bekymret.

Skjevheten var liten, men vi visste godt at den kunne utvikle seg raskt. Kiropraktoren som oppdaget skoliosen hadde ingen klare råd om hva vi burde gjøre. Han henviste oss til fysioterapi, men fysioterapeuten hadde heller ingen klare råd eller tilnærming i forhold til skoliosen bortsett fra å lære Pia noen stabiliseringsøvelser som er bra for rygger generellt, men ikke spesifikt for rygger med skoliose.

Nå har det seg også slik at i Norge har heller ikke fysioterapistudenter temaet skoliose i sitt pensum…
Vi visste imidlertid at det offentlige helsevesen i Norge ikke har noen som helst tilnærming til skoliose bortsett fra å ”vente å se” om ryggsøylen blir tilstrekkelig skjev til å eventuellt starte med korsettbehandling, noe som selvfølgelig ikke behandler skoliosen, men som i beste fall kan hindre at den utvikler seg videre. Tilnærmingen, eller mangel på tilnærming, er akkurat den samme i det norske offentlige helsevesen i dag som for 35 år siden…

Da vi gjennom Pias mor visste at korsettbehandling kan være både smertefullt, sosialt vanskelig og traumatisk ble vi svært oppgitte og frustrerte.  Vi klarte heller ikke å slå oss til ro med å bare vente og se på hvordan ryggen utviklet seg.  Vi begynte å søke på internett etter behandlingsformer i inn- og utland. Etter et par timers søk dukket det opp en historie om en dansk pike, Katerina, som hadde fått svært gode resultater av skoliosebehandlingen hun fikk hos Inge-Marie på Rørbæk klinikken i Viborg. Muskelterapien som ble beskrevet virket troverdig, og for oss ble dette det eneste håpet vi kunne se for å kunne få behandlet en begynnende skoliose under utvikling.
Vi bestillte to behandlinger, begge lagt til en helg like før jul 2012, og turen fra Asker i Norge ned til Viborg var preget av den siste tids usikkerhet og frykt, men også med håp om å ha funnet en behandlingsform…

Inge-Marie møtte oss med sitt vennlige vesen og etter en hyggelig beroligende samtale og kikk på Pias rygg så startet behandlingen. Inge-Marie klarte å berolige oss med at det var gode utsikter til å ikke bare stoppe utviklingen av skoliosen, men også reversere den siden vi hadde oppdaget den så tidlig og den ikke var større enn den var. Vi forsto også at Inge-Marie hadde en meget relevant bakgrunn til å drive med denne behandlingsformen.  Inge-Marie viste oss også en skjevhet i bekkenpartiet som hverken vi, kiropraktoren eller fysioteraputen hadde sett, men den var tydelig der. Allerede etter den første behandlingen var skjevheten i bekkenpartiet borte, og har siden vært det! Skjevheten i ryggsøylen var heller ikke så tydelig lenger! Noe mer optimistiske reiste vi hjem fra Danmark. Julen ble litt lysere enn vi hadde fryktet.

Vi reiste ned for to nye behandlinger i midten av januar og to behandlinger i påsken 2013. Så langt 6 behandlinger totalt.
Tidlig i april, en uke etter Pias 12-års bursdag, var Pia og tok nye røntgenbilder hos spesialisthelsetjenesten på Bærum sykehus. Resultat: ingen målbar skjevhet! Ryggen var rett! Fantastisk! Det var for oss en stor bekreftelse på at Inge-Maries behandling av Pias rygg var nettopp den riktige behandlingen for henne!

Vi fortsetter likevel med våre turer til Viborg så lenge Pia vokser for å få korrigert eventuelle skjevheter som fortsatt kan oppstå.

Stor takk til Inge-Marie! Vi gleder oss til hvert møte med deg!
Mange hilsener fra Pia, Wenke og Stein